Emil har en fight-or-flight-reaktion.
Det er noget, der sker i din krop, når du føler, du er i fare.
Reaktionen starter i hjernen, som sender et nødsignal til din krop om at gøre klar til enten at bekæmpe faren eller løbe væk fra den.
Når du oplever stress eller angst, leder dine binyrer - som er placeret oven på dine nyrer - adrenalin ud i din blodbane.
Når adrenalinen når din hjerne, sender hjernen besked tilbage til binyrerene om at udlede ​andre stresshormoner, såsom kortisol. Disse hormoner aktiverer din krops fight-or-flight-respons.
Adrenalin og kortisol gør din krop klar til at handle ved at øge din puls og pumpe mere blod til dine muskler. Dette hjælper dig til at reagere hurtigt på opfattede trusler omkring dig.
Men hvis du oplever angst ofte eller i længere perioder, kan det gå ud over din hverdag og dit liv, fordi du reagerer, selv om der ikke er nogen fare.
Angst får dig også til at trække vejret hurtigere og mere overfladisk. Det skyldes, at din krop forsøger at øge ilttilførslen til dine muskler, så du hurtigt kan reagere på eventuelle trusler.
Hurtig vejrtrækning kan give en fornemmelse af åndenød eller åndedrætsbesvær og føre til andre fysiske symptomer på angst som fx. svimmelhed, trykken for brystet eller prikken i dine fingre eller tæer.